Generelle oplysninger
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler indgået med Fresia Visuals, CVR: 42960292, herefter kaldet “fotografen”.
Kontakt: fresiavisuals@gmail.com / +45 53 37 69 41
Booking og aftale
En booking er først gældende, når kunden har betalt depositum/fotografen har modtaget betalingen.
Depositum (30% af pakkens pris) tilbagebetales ikke ved kundens aflysning, men ved fotografens aflysning.
Ved betaling af depositum accepterer kunden samtidig disse handelsbetingelser.
Priser og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK).
Betaling sker via MobilePay/bankoverførsel/faktura (alt efter aftale med fotografen).
Fotografen opkræver 30% af den bookede pakke i depositum ved booking og derefter resten af pakkebeløbet + evt. kørsel senest 7 kalenderdage før fotograferingen.
Sker bookingen indenfor en uge at fotograferingen skal finde sted, betales hele beløbet + evt. kørsel ved booking.
Fortrydelsesret
Ved køb af digitale billedfiler bortfalder fortrydelsesretten, når leveringen er påbegyndt, jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 13, og kunden har givet samtykke hertil.
Aflysning og ombooking
Aflysning skal ske skriftligt og skal ske senest 24 timer inden den aftalte tid.
Ved aflysning senest 24 timer inden fotograferingen tilbagebetales allerede indbetalte beløb, dog ikke depositummet.
Ved aflysning mindre end 24 timer før fotograferingen tilbagebetales allerede indbetalte beløb ikke.
Ombooking kan ske efter aftale og afhænger af fotografens tilgængelighed. Ombooking betragtes ikke som en aflysning.
Hvis fotografen er forhindret (fx sygdom), vil der så vidt muligt tilbydes en ny tid. Alternativt refunderes depositum.
Levering af billeder
Levering sker inden 1-3 uger efter kunden har udvalgt billederne og eventuelle tilkøb er betalt.
Levering sker via online galleri.
Billeder opbevares i minimum 3 måneder efter levering.
Redigering
Alle leverede billeder og video er redigeret i fotografens personlige stil.
Ønskes yderligere redigering ud over fotografens normale arbejdsgang, kan dette ske mod betaling. Pris 100 kr. pr. billede.
Råfiler (RAW) udleveres ikke.
Ophavsret og brugsret
Fotografen har ophavsretten til alle billeder i henhold til ophavsretsloven.
Kunden får brugsret til billederne til privat brug, medmindre andet er aftalt.
Billeder må ikke videresælges eller anvendes kommercielt uden skriftlig tilladelse fra fotografen.
Det er ikke tilladt at downloade, kopiere, screenshotte eller på anden måde gemme billeder fra udvælgelsesgalleriet eller stævnegallerier. Uretmæssig brug af billederne anses som en krænkelse af fotografens ophavsret og kan medføre krav om betaling og eventuel erstatning i henhold til ophavsretsloven.
Markedsføring
Medmindre andet aftales skriftligt, giver kunden samtykke til, at fotografen må anvende de færdige billeder til egen markedsføring.
Ansvar og force majeure
Fotografen kan ikke holdes ansvarlig for forhold uden for egen kontrol, herunder tekniske fejl, sygdom, vejrforhold eller uforudsete hændelser.
I tilfælde af tab af billedmateriale, vil der blive forsøgt booket en ny tid.
Kan dette ikke lade sig gøre, tilbagebetales det fulde beløb.
Transport og ekstra omkostninger
De første 60 km tur/retur fra Hjerting, Esbjerg er inkluderet i pakkeprisen. Herefter opkræves kørsel efter gældende priser.
Eventuelle udgifter til parkering, bro eller lignende kan blive tillagt.
Se priser for kørsel her.
Persondata (GDPR)
Personoplysninger behandles fortroligt og anvendes kun til at gennemføre aftalen.
Billeder og data opbevares sikkert og slettes efter rimelig tid, medmindre andet er aftalt.